Forskning i behandling af tør AMD viser spændende resultater
AMD – Aldersrelateret Macula Degeneration – er en øjensygdom, der desværre rammer rigtig mange mennesker på verdensplan og kan resultere i markant synsnedsættelse. Der findes to slags AMD – en tør variant og en våd variant, hvoraf tør AMD pt. er nærmest umuligt at behandle. Der er derfor stort fokus i forskningen på at udvikle effektive behandlingsmetoder, og et nyt amerikansk studie viser spændende resultater.
Studiet, udgivet i Science Translational Medicine, peger på, at stamcellebehandling af tør AMD kan være en mulighed. Tør AMD bevirker, at retinal pigment epithelium-celler i øjnene dør. Disse celler hjælper andre celler i øjet – såkaldte fotoreceptorer. Når retinal pigment epithelium-cellerne dør, så dør fotoreceptorerne med tiden også. Celledøden resulterer i den værste form for tør AMD, der kaldes for geografisk atrofi, og kan lede til blindhed.
I det nye studie undersøgte forskerne en eksperimenterede behandlingsform, hvor stamceller fra patientens egen krop benyttes til at erstatte de døde celler i øjet. Stamcellebehandlingen blev testet på rotter og svin og viste gode resultater. De nye, sunde celler stoppede effektivt yderligere synsnedsættelse hos forsøgsdyrene, og studiet fandt også indikatorer på, at stamcellerne kan medvirke til at genetablere en del af det tabte syn.
Nu ønsker forskerne bag studiet at tage det næste skrift henimod kliniske test af behandlingsformen på mennesker. Planlægningen af studiet er i fuld gang, men afventer godkendelse fra den amerikanske U.S. Food and Drug Administration. Forhåbentligt går godkendelsen igennem, så vi inden for en årrække kan få afklaring på, hvorvidt stamcellebehandling af tør AMD ikke kun virker på dyr, men også på mennesker. Der er hårdt brug for en effektiv behandlingsform for tør AMD, der kan give de mange mennesker med lidelsen håb.
Kilde: “Clinical-grade stem cell–derived retinal pigment epithelium patch rescues retinal degeneration in rodents and pigs”, Science Translational Medicine, 16.01 2019, vol. 11, no. 475
Lider du af nærsynethed, langsynethed, tynde hornhinder eller bygningsfejl? Og er du træt af at bære briller eller gå med kontaktlinser? Så kan du overveje en øjenlaseroperation, der korrigerer synsfejlen. Øjenkirurg Peter Brincker tilbyder alle potentielle patienter en gratis forundersøgelse til øjenlaseroperation. Find yderligere information om øjenoperation med laser her og kontakt klinikken for at booke tid til undersøgelsen.