Når et dovent øje udvikler sig til synsforværring

Mange kender til begrebet dovent øje, men færre ved præcist, hvordan tilstanden udvikler sig. Et dovent øje opstår, når synet ikke trænes tilstrækkeligt i barndommen, hvilket kan føre til permanent nedsat synsstyrke. Heldigvis findes der behandlingsmuligheder, hvis det opdages i tide.

Sådan opstår et dovent øje

Et dovent øje kaldes på fagsprog amblyopi og udvikles typisk i de første leveår. Fra fødslen og frem til omkring seks til syv års alderen udvikler det skarpe syn sig gradvist. I denne vigtige periode dannes nervebanerne mellem øjnene og synsbarken bagerst i hjernen.

For at synet kan udvikle sig normalt på begge øjne, skal hjernen modtage synsindtryk fra både højre og venstre øje. Hvis synsindtrykket fra det ene øje er unormalt, vil det normale øje undertrykke synet fra det påvirkede øje. Denne undertrykkelse finder sted i hjernens synsbark og fører til, at nervecellerne svinder ind. Resultatet bliver et dovent øje med nedsat synsstyrke.

Skelen som årsag til dovent øje

Skelen er en af de hyppigste årsager til amblyopi. Når et barn skeler hele tiden, rammes billedet af omverdenen forskellige steder på nethinden i de to øjne. Hos voksne ville dette udløse dobbeltsyn, men børn har evnen til hurtigt at undertrykke synsindtrykket fra det ene øje. Selvom denne mekanisme forhindrer dobbeltsyn, betyder det også, at synet ikke udvikles på det undertrykte øje.

Skelen forekommer hos omkring fem procent af alle børn. Nogle børn skeler konstant på det samme øje, hvilket kaldes unilateral skelen. Her er risikoen for dovent øje størst. Andre børn skeler skiftevis på højre og venstre øje. Disse børn udvikler det normalt ikke, da begge øjne stimuleres.

Andre årsager til synsforværring

Ud over skelen kan amblyopi opstå på grund af stor forskel i brillestyrken mellem de to øjne. Dette ses hyppigst ved langsynethed på det ene øje, hvor der dannes et uskarpt billede på nethinden. Når synsindtrykket er svagere på dette øje, fører det til udvikling af dovent øje.

Fysiske hindringer kan også blokere øjets billeddannelse. Det kan være medfødt grå stær, uklarheder i hornhinden eller hængende øjenlåg. Jo tidligere denne stimulering mangler, jo større er risikoen for permanent synsforværring.

Behandling af dovent øje kræver tidlig indsats

Behandlingens formål er at genoptræne synsstyrken på det dovne øje. Jo tidligere behandlingen begynder, jo større er chancerne for at opnå et godt syn. Efter seks til syv års alderen bliver mulighederne for forbedring betydeligt reduceret.

Den mest anvendte behandling er øjenklap, som tildækker det gode øje og tvinger det dårlige øje til at arbejde. Mange børn protesterer mod denne behandling, fordi de ikke forstår formålet. Derfor kræver behandlingen tålmodighed fra forældrenes side.

Som hovedregel skal barnet have øjenklappen i lige så mange timer om dagen, som barnet er år gammelt. Et fireårigt barn skal altså have klappen på i fire timer dagligt.

Alternative behandlingsmuligheder

Hvis barnet ikke vil samarbejde om øjenklappen, kan øjenlægen udskrive øjendråber med atropin. En dråbe i det gode øje et par gange ugentligt slører synet midlertidigt, hvorved barnet tvinges til at bruge det dovne øje mere. Behandlingen kan medføre bivirkninger som overfølsomhed for lys, irritation og hovedpine.

Ved langsynethed sammen med dovent øje kan briller være en del af behandlingen. Brillerne sikrer, at begge øjne modtager skarpe billeder, hvilket kombineret med øjenklap kan forbedre synsstyrken.

Hvordan udvikler tilstanden sig uden behandling

Uden behandling vil et dovent øje forblive svagt gennem hele livet. Hvis synet ikke udvikles normalt inden for seks til syv års alderen, er mulighederne for senere forbedring minimale. Dette skyldes, at hjernens synsbark er færdigudviklet i denne alder.

Med korrekt behandling er prognosen god. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at cirka en ud af fire børn oplever tilbagefald, hvor synet igen forværres. Derfor er regelmæssige kontroller hos øjenlægen afgørende.

Forebyggelse gennem tidlig opdagelse

Den bedste måde at forhindre permanent synsforværring er at opdage et dovent øje i tide. Derfor undersøger sundhedsplejersker for skelen ved de årlige undersøgelser hos børn.

Hvis der er mistanke om skelen eller dovent øje, skal man snarest søge læge eller øjenlæge. Når barnet er blevet seks til syv år, er effekten af øjenklap langt mindre end i førskolealderen. Hvis man senere hen i livet oplever skelen eller amblyopi, kan man med fordel få en øjenoperation – dette kan rette skelen til, så øjnene begge peger ligeud, men sjældent giver det 100 procent synsforbedring.

Et dovent øje er en hyppig tilstand, der rammer et par procent af befolkningen. Med rettidig behandling kan de fleste børn opnå normal synsstyrke. Men uden behandling udvikler tilstanden sig til permanent synsforværring.

Kilde: Sundhed.dk og Øjenforeningen