Alderssyn: Derfor bliver dit syn dårligere, når du bliver ældre
Synet ændrer sig med tiden, og hen over et langt liv er det næsten uundgåeligt ikke at opleve alderssyn – dvs. aldersbetinget langsynethed. Faktisk kan man gå så langt at sige, at alderssyn (også kendt som gammelmandssyn) faktisk er en ufravigelig del af det at blive ældre. Det rammer nemlig langt de fleste på et tidspunkt, men normalt begynder det, når man er mellem 40 og 50 år.
Så oplever du, at du med alderen er begyndt at holde mobilen i næsten udstrakt arm, når du scroller igennem Facebook feedet? Og sidder du med menukortet langt fra ansigtet, når du skal danne dig et overblik over, hvad restauranten har at tilbyde? Så er du langt fra alene.
Dårligt syn med alderen skylden tab af akkommodation
Med alderen vil linsen i øjet gradvis miste sin elasticitet. Det er elasticiteten, der hjælper øjet med at skifte mellem fokus fra fjern til nær. Denne evne kaldes akkommodation. Når man bliver ældre, og elasticitet ændrer sig, oplever man, at det er svære at skifte fokus fra at se langt til at se kort, og man oplever, at det er sværere at se små bogstaver helt tæt på. Synet er dog fint, når man ser langt. Derfor har folk med alderssyn tendens til at holde ting ud i strakt arm, når de skal fokusere.
Sådan behandler man alderssyn
Der findes forskellige muligheder for behandling af alderssyn. Læsebriller med flerstyrkeglas og kontaktlinser er de mest hyppige løsninger til at afhjælpe problemer forårsaget af alderssyn.
Læsebrillens flerstyrkeglas hjælper øjet med akkommodation og er særligt velegnet, når man har behov for hjælp, når man ser lige ud eller nedad fx. på et papir eller en mobil. Kontaktlinserne fungerer derimod ved, at den ene er indstillet til at se langt, mens den anden er indstillet til at se kort. Ulempen ved dette er, at man kan opleve, at ting ting på mellemafstand er mindre skarpe.
Det er også muligt at få korrigeret alderssyn via en operation. Det er dog langt fra alle øjenlæger, der tilbyder det som en mulighed. Hos øjenlæge Peter Brincker tilbyder vi ikke operationer til folk, der lider af alderssyn.
Du kan læse mere om vores retningslinjer for operationer her.
Kilde: