HealthFlex
×
  • Forside
  • Øjenoperation
    • Behandlingsforløbet
    • Nærsynethed
    • Langsynethed
    • Undgå læsebrillen
    • Bygningsfejl
    • Super vision
    • Tynde hornhinder
    • Teknologien
    • Laser øjenoperation
  • FAQ
  • Priser for øjenoperation
  • Klinikken
    • Peter Brincker
    • Tryghed
    • Femtosecond Laser VisuMax
    • Klinikkens værdier
  • Nyheder
  • Kontakt

Ny forskning: Børn med type 2-diabetes har større risiko for at udvikle øjensygdom

10. oktober 2022

Børn, der har fået diagnosen type 2-diabetes har 88% større risiko for at udvikle diabetisk øjensygdom (retinopati) end børn med type 1-diabetes inden for de første 15 år. Det viser et nyt studie udgivet i tidsskriftet JAMA Ophthalmology.

Konklusionen sker på baggrund af en kohorte på 525 børn under 22 år, hvor forskerne har undersøgt risikoen for at udvikle øjensygdomme/øjenfølger som følge af diabetes diagnosticeret i barndommen. 

Det er vigtigt med regelmæssig kontrol 

Det er ikke nyt, at der generelt er en sammenhæng mellem diabetes og og diabetisk øjensygdom. Det er nemlig velkendt, at diabetes forårsager forsnævringer i øjets blodkar og skader blodårer og nerver. 

Som diabetiker bør man derfor gå til regelmæssig kontrol hos øjenlægen – uanset om man har type 1 eller type 2 diabetes. Med dette studie peger forskerne dog på, at resultaterne potentielt kan betyde hyppigere og tidligere overvågning samt intervention for at forhindre synskomplikationer forårsaget af diabetes. Øjenlægen kan nemlig se forandringer i øjnene, som du ikke mærker noget til (endnu). 

Tegn på diabetisk øjensygdom 

Selvom kontrol er en væsentlig faktor til forebyggelse af diabetisk øjensygdom, er det samtidig vigtigt at holde øje med følgende symptomer og reagere, hvis de opstår: 

  • Synsforandringer 
  • Blødninger i øjnene 
  • Pletter for øjnene 
  • Betændelse 
  • Røde øjne 
  • Smerter i øjnene 

Hvad kan man gøre ved diabetisk øjensygdom?

Udover regelmæssig kontrol hos øjenlægen, er det også vigtigt at være velbehandlet for sin diabetes for at forebygge de svære skader på øjnene. For højt og for lavt blodsukker forårsager nemlig udsving i øjnene, der påvirker forandringerne i øjnene negativt. 

Hvis forandringerne i øjet opdages i tide, vil det desuden være muligt i mange tilfælde at behandle diabetisk øjensygdom med laser og sikre, at synet bliver bevaret. 

Kilder: 

Patricia Bai, Andrew J. Barkmeier,  David O. Hodge; et al: Ocular Sequelae in a Population-Based Cohort of Youth Diagnosed With Diabetes During a 50-Year Period JAMA Ophthalmol 2022.

Øjenforeningen

Diabetesforeningen 

KONTAKT OS PÅ
39 64 09 58

peter brincker logo

Peter Brincker er en af de mest kompetente øjenlæger og øjenkirurger i Danmark.

Tlf: 39 64 09 58

peter.brincker@mail.dk

Hans Bekkevolds Alle 7, 2900 Hellerup

Peter Brincker Copyright ©2017
Powered by Atak