Forskere opdager genvarianter, der er skyld i nærsynethed
Et studie publiceret i tidsskriftet Nature Genetics har skabt ny viden om geners rolle for udviklingen af myopi, i folkemunde kaldet nærsynethed. Studiet er udført i et samarbejde mellem britiske og amerikanske forskere med DNA fra over en halv million deltagere.
Forskerne undersøgte deltagernes DNA i relation til synsevne og grad af nærsynethed og identificerede op mod 450 gener, der tilsyneladende spiller en væsentlig rolle for udvikling af moderat til svær nærsynethed. Bl.a. disse var gener for øjen-, hud- og hårfarve samt gener, der medvirker i vedligeholdelsen af døgnrytmen.
Studiet peger på, at hvis børn arver nok af de identificerede genvarianter fra deres forældre, så vil de blive nærsynede senere i livet. Resultaterne er derfor ifølge forskere bag studiet et vigtigt skridt på vejen til at kunne forudsige, hvilke børn, der vil udvikle nærsynethed baseret på deres genetiske markører.
Med denne viden kan man fokusere forebyggende behandling effektivt på de børn, der er allermest i risikogruppen for myopi senere i livet.
Kilde: Hysi, P.G et al. (2020). “Meta-analysis of 542,934 subjects of European ancestry identifies new genes and mechanisms predisposing to refractive error and myopia”. In Nature Genetics.
Laser-øjenoperation for nærsynethed
For voksne, der allerede lider af nærsynethed er forebyggende behandling ikke en mulighed, men det er en korrigerende laser-øjenoperation på Øjenkirurgisk Klinik til gengæld. Operationen udføres af øjenkirurg Peter Brincker, der har 30 års erfaring med øjenlaserkirurgi.
På klinikken tilbyder vi alle vores patienter en gratis forundersøgelse, hvor vi vurderer, om du er en egnet kandidat til en øjenoperation for nærsynethed. Læs mere om laserøjenoperation her og kontakt os for at booke tid til en forundersøgelse.