Passiv rygning skader børns øjne, konkluderer nyt studie
Det er efterhånden veletableret, at rygning blandt voksne har negative konsekvenser for deres syn. En række studier kæder rygning sammen med forøget risiko for øjenlidelser, de rammer folk sent i livet, herunder øjeforkalkning (AMD) og grå stær. Nu peger et helt nyt studie fra Chinese University of Hong Kong på, at passiv rygning udgør en trussel imod børns syn. Ifølge studiet udviser børn helt end til 6-års-alderen allerede tegn på øjenskader som følge af eksponering for cigaretrøg.
Passiv rygning skader børns årehinde
Ét af de områder i øjet, der er mest sårbar over for cigaretrøg, er årehinden, der i lægefaglig terminologi kaldes choroid. Årehinden er en samling af blodkar bagerst i øjet. Den sørger for, at nethinden får ilt og næringsstoffer og regulerer også øjets temperatur. Tidligere studier har peget i retning af, at voksne, der ryger eller er meget udsat for passiv rygning, har en tyndere årehinde end normalt. Tynde årehinder er forbundet med øget risiko for udvikling af bl.a. øjenforkalkning. For at finde ud af, om børn udsat for passiv rygning udviser samme tendens til tynde årehinder, har forskere på Chinese University of Hong Kongs Øjencenter undersøgt 1.400 børn mellem 6 og 8 år. Forskernes resultater indikerer, at børn, der lever og bevæger sig i røgfyldte miljøer, har markant tyndere årehinder end børn, der ikke er udsat for cigaretrøg.
Mængden af passiv rygning har betydning
I forlængelse af dette fund viste data fra studiet, at mængden af passiv rygning har en indvirkning på, hvor tynde årehinder hos børn bliver. Graden af årehinde-tyndhed var højere hos børn i familier med flere rygende familiemedlemmer og steg også med antallet af cigaretter røget af disse per dag. Yderligere forskning er nødvendig for at konkludere fyldestgørende på langtidseffekten af årehinde-tyndhed hos børn på deres fremtidige øjensundhed, men studiet peger i retning af, at tidlig eksponering for cigaretrøg spiller en ikke uvæsentlig rolle i udviklingen af kroniske øjenlidelser senere i livet.
Kilde:
Delcourt, C. (2019). “Early Exposure to Secondhand Smoking and Ocular Health—Insights From Latest-Generation Optical Coherence Tomographic Imaging”. JAMA Ophthalmology, vol. 137, no. 12, pp. 1414–1415.
Er du plaget af synsproblemer såsom nærsynethed, langsynethed, tynde hornhinder eller bygningsfejl? Disse kan ofte korrigeres med øjenlaserteknologi, og hos øjenkirurg Peter Brincker har du mulighed for at få en gratis forundersøgelse til øjenlaseroperation. Læs mere om øjenoperation med laser her og kontakt klinikken for at booke tid.